Uncategorized
Københavns Kommune svigter i den grad!!!
september 1, 2026
NU MÅ DET STOPPE – DYRERE PARKERING OG FÆRRE P-PLADSER I KØBENHAVN!
Og det bliver åbenbart værre endnu…
Ifølge en pressemeddelelse fra Det Konservative Folkeparti i København ligger der under de igangværende budgetforhandlinger forslag om markante forhøjelser af parkeringspriserne – angiveligt helt op mod 2.500 kr. om måneden – samtidig med at københavnerne skal leve med færre parkeringspladser.
Det Konservative Folkeparti ville ikke acceptere disse ændringer og den markante ekstraregning til bilisterne – og blev ifølge deres egen udmelding bedt om at forlade budgetforhandlingerne.
Uanset partifarve bør det få alarmklokkerne til at ringe.
For hvad er det egentlig, der foregår på Københavns Rådhus?
Kommunen udsteder beboerlicenser og tager betaling fra københavnerne for muligheden for at parkere i deres eget lokalområde.
Men kommunen garanterer ikke, at der rent faktisk er en parkeringsplads.
Tværtimod!
Der nedlægges parkeringspladser, mens beboerne i mange områder allerede kører rundt og leder efter de alt for få ledige pladser.
Og nu skal det så være endnu dyrere?
Det er jo helt ude i hampen.
HØJERE PRIS + FÆRRE P-PLADSER = RINGERE BORGERSERVICE.
Man kan ikke fortsætte med at fjerne parkeringskapacitet og samtidig skrue voldsomt op for prisen på beboerlicenser.
For mange københavnere er bilen ikke et luksusprodukt. Den er en nødvendig del af hverdagen med arbejde, børn, familie, fritidsaktiviteter, ældre pårørende og transport på tværs og ud af byen.
Og nej – Metro, bus og cykel løser ikke alle københavneres transportbehov.
Derfor skal budgetforhandlerne svare på et helt grundlæggende spørgsmål:
Hvor meget kan kommunen tillade sig at opkræve for en beboerlicens, når kommunen samtidig ikke kan levere en rimelig mulighed for faktisk at parkere?
Hos JA TAK TIL PARKERING tager vi kraftigt afstand fra en politik, hvor parkering bliver dyrere og dyrere, samtidig med at parkeringsmulighederne bliver dårligere og dårligere.
Vil politikerne have københavnerne til at vælge andre transportformer, må de skabe bedre alternativer.
De skal ikke forsøge at tvinge en adfærdsændring igennem ved at gøre almindelige københavneres hverdag dyrere og mere besværlig.
Derfor er vores besked til budgetforhandlerne på Københavns Rådhus klar:
STOP PRISSTIGNINGERNE PÅ BEBOERPARKERING!
STOP MED AT NEDLÆGGE P-PLADSER, FØR I HAR LØST BEBOERNES PARKERINGSBEHOV!
Og begynd at behandle parkering som det, det også er:
BORGERSERVICE.
BORGERNE FØR SYSTEMET.
Tak til de politikere, der siger fra – i denne omgang Det Konservative Folkeparti, som ifølge deres egen pressemeddelelse ikke ville acceptere parkeringsforslagene og derfor blev bedt om at forlade forhandlingerne.
Det kræver vi, at langt flere politikere gør.
MINDER OM AT VI HOLDER DEBATMØDE og GENERALFORSAMLING i JA TAK TIL PARKERING den 7. oktober kl. 17.00- 19.00 i DANSK ERHVERV Børsgade 4
Henrik Busch
01.09.2027
#jataktilparkering #København #parkering #beboerlicens #dkpol #dkmedier
