Er der “Snydt på vægtskålen” med budget 2027

Jeg skriver på vegne af Ja Tak Til Parkering i anledning af Budget 2027 og beslutningen om markant at forhøje betalingen for beboerparkering i København.

Af helt naturlige årsager og med et pres fra over 11.000 medlemmer er vi forundrede over den beslutning der ligger til grund for Budget 2027 og stigningerne i taksterne.

Københavns Kommune er den suverænt mest indtjenende kommune af alle 98 med over 700 mio. på parkering samlet set – mere end 60% af hele landets indtægter.

Byen er i øvrigt den dyreste by at bo og leve i og så rammer I lige ca. 139.000 husstande og ca. 300.000 borgere med jeres nye tiltag. ER det lovligt?

Skævvridningen kommer især for de mange børnefamilier, enlige forsørgere og pensionister der har brug for deres bil i hverdagen. Det er en ekstra beskatning af noget som er ganske nødvendigt. I beskatter jo ikke brændeovne,  – blot som et eksempel – et i øvrigt overset fænomen i debatten om forurening.

Man kunne også indføre registreringsafgift på cykler – hvis det kniber med at finde penge i milliardbudgettet – Cyklisterne (som jeg selv er en del af) har fået milliarder de seneste 30 år – og det eneste vi samlet set får ud af det er kaos og dårlig opførsel i trafikken.

Jeg vil gerne have kommunens juridiske og trafikfaglige redegørelse for beslutningen – herunder ikke mindst sammenhængen mellem forhøjelsen af taksterne og det forventede merprovenu på omkring 120 mio. kr.

Baggrunden for mit spørgsmål er ganske enkel:

Kommunen må naturligvis regulere parkering og fastsætte betaling for parkering. Men kommunen må efter min forståelse ikke hæve parkeringsbetalingen alene eller primært med det formål at skaffe yderligere indtægter til kommunekassen.

Det fremgår efter min opfattelse ganske klart af både vejlovens § 90, lovens forarbejder, Transportministeriets fortolkning – og ikke mindst af Københavns Kommunes egen tidligere juridiske vurdering.

1. Vejlovens § 90

Efter vejlovens § 90, stk. 2, kan vejmyndigheden med politiets samtykke beslutte, at der på offentlige veje mv., hvor der ønskes en begrænsning af adgangen til at parkere motorkøretøjer, opkræves betaling.

Bestemmelsen findes her:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/435

Det centrale er altså, at betalingsparkeringen ikke er en almindelig kommunal skattekilde, men et trafikregulerende instrument.

Det er derfor ikke alene spørgsmålet om, hvorvidt kommunen må opkræve betaling. Det interessante spørgsmål er, hvilke saglige hensyn der ligger bag størrelsen af betalingen.

2. Københavns Kommune har selv tidligere afvist at hæve beboerlicenser af økonomiske årsager

Det måske mest interessante i den aktuelle situation er kommunens egen besvarelse af 28. oktober 2022 til medlem af Borgerrepræsentationen Christina Sade Olumeko.

Spørgsmålet dengang var konkret, om beboerlicenser kunne forhøjes for at finansiere en kommunal udgift på 1,4 mio. kr.

Teknik- og Miljøforvaltningen svarede blandt andet:

”Kommunerne kan dog kun indføre betalingsparkering, hvis det er trafikalt begrundet og betalingsparkeringen har et trafikadfærdsregulerende formål. Det samme gælder for fastsættelsen af beløbet på betalingsparkeringen.”

Og endnu mere direkte:

”Københavns Kommune kan derfor ikke indføre eller øge betalingen for parkeringsbetaling af økonomiske årsager, eller for at finansiere andre udgifter som kommunen måtte have.”

Forvaltningen konkluderede ligefrem:

”Selve præmissen for spørgsmålet kan derfor ikke lovligt lade sig gøre.”

Kommunens besvarelse kan læses her:
https://www.kk.dk/sites/default/files/2022-11/28.10.22%20-%20svar%20til%20Christina%20Sade%20Olumeko%20%28%C3%85%29%20om%20Beregning%20af%20betalingsparkering%20med%20henblik%20p%C3%A5%20at%20finansiere%20en%20fremskyndelse%20af%20udbud%20af%20PPA.pdf

Det er efter min opfattelse vanskeligt at formulere kommunens egen juridiske vurdering mere klart.

3. Transportministeriet har efterfølgende bekræftet princippet

Transportministeren blev i Folketingets Transportudvalg i 2025 spurgt om netop risikoen for, at kommuner henviser til trafikregulering, mens det reelle formål er at skabe kommunale indtægter.

Ministerens svar understreger, at kommunerne skal overholde vejlovens regler, og at hjemlen til betalingsparkering er knyttet til de formål, der fremgår af § 90.

Se Folketingets materiale her:
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/tru/spm/147/svar/2109081/2973083/index.htm

4. Så kommer Budget 2027

I den netop indgåede budgetaftale fremhæver Københavns Kommune selv forhøjelsen af beboerparkeringen.

I kommunens officielle præsentation af budgetaftalen udtaler, Karoline Lindgaard fra Alternativet:

”…et bredt flertal nu hævet prisen på beboerparkering, så det ikke længere er helt så billigt at bruge byens fælles areal til at have sin private bil stående.” – Hvad med cyklerne?

Budgetaftalen:
https://www.kk.dk/politik/budget-og-regnskab/budget-2027/budgetaftale-2027

Det er naturligvis en politisk udtalelse og ikke nødvendigvis kommunens juridiske begrundelse.

Men netop derfor vil jeg gerne kende den faktiske trafikfaglige og juridiske begrundelse, som ligger bag beslutningen og ikke alene de politiske argumenter.

For her opstår det helt centrale spørgsmål:

Er taksterne blevet beregnet ud fra det trafikregulerende behov – eller er de blevet beregnet ud fra det provenu, politikerne ønsker at hente?

Det er to meget forskellige ting.

5. Kommunen stod allerede før budgetaftalen over for faldende parkeringsindtægter

Spørgsmålet bliver efter min mening yderligere relevant af kommunens eget budgetmateriale.

I forbindelse med førstebehandlingen af Budget 2027 oplyste Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, at indtægtsniveauet fra betalingsparkering forventedes at udgøre 667,2 mio. kr. i 2027 og frem.

Det svarede til et forventet fald på 35,5 mio. kr. i 2027.

Kommunen forklarede blandt andet faldet med:

• at det gennemsnitlige antal parkerede timer på hverdage var faldet 10,5 pct. i årets første fire måneder sammenlignet med året før, og
• at flere beboere køber billigere licenser til nulemissionskøretøjer.

Det fremgår her:
https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Borgerrepr%C3%A6sentationen/m%C3%B8de-27082026/referat/punkt-3

Det gør det efter min mening endnu mere relevant at få afklaret, om forhøjelsen af beboerlicenserne er trafikpolitisk begrundet eller helt eller delvist er blevet anvendt som et finansieringsinstrument i Budget 2027.

6. Derfor ønsker jeg følgende spørgsmål besvaret

Jeg vil bede om en konkret besvarelse – gerne punkt for punkt – af følgende:

1. Hvilken bestemmelse i vejlovens § 90 udgør det konkrete hjemmelsgrundlag for de nye priser på beboerlicenser?
2. Hvilket konkret trafikalt problem skal forhøjelsen løse?
3. Hvilken trafikadfærdsregulerende effekt forventer kommunen, at forhøjelsen vil have?
4. Findes der analyser, beregninger, notater eller andre trafikfaglige vurderinger af denne forventede effekt?
5. Hvordan er størrelsen på de enkelte nye beboerlicenstakster konkret beregnet?
6. Er taksterne først beregnet ud fra et ønsket trafikregulerende resultat, hvorefter provenuet er beregnet – eller er der først fastsat et ønsket merprovenu, hvorefter taksterne er beregnet?

Det sidste spørgsmål er efter min opfattelse helt afgørende.

7. Hvordan er kommunen nået frem til et forventet merprovenu på omkring 120 mio. kr.?
8. Har størrelsen af det ønskede merprovenu indgået som parameter i fastsættelsen af de nye takster?
9. Hvis ja, hvordan vurderer kommunen dette i forhold til vejlovens § 90?
10. Er der udarbejdet en juridisk vurdering af lovligheden af den konkrete forhøjelse af beboerlicenserne?
11. Hvis ja, beder jeg om at få denne vurdering udleveret.
12. Hvordan harmonerer beslutningen med Teknik- og Miljøforvaltningens egen juridiske vurdering fra 28. oktober 2022 om, at Københavns Kommune ikke kan ”indføre eller øge betalingen for parkeringsbetaling af økonomiske årsager”?
13. Har kommunen vurderet proportionaliteten mellem den ønskede trafikregulerende effekt og størrelsen på prisstigningen?
14. Hvilke konkrete ændringer i bilhold, parkeringsefterspørgsel eller parkeringsadfærd forventer kommunen som konsekvens af prisstigningen?

7. Det principielle spørgsmål

Jeg vil understrege, at jeg ikke med denne henvendelse på forhånd konkluderer, at beslutningen er ulovlig.

Men når en kommune beslutter en meget betydelig forhøjelse af en betaling, som forventes at tilføre kommunen et trecifret millionbeløb, må borgerne efter min opfattelse kunne forvente, at kommunen kan dokumentere både hjemmel, formål, beregningsmetode og proportionalitet.

Det gælder ikke mindst, når Københavns Kommune tidligere selv har fastslået, at parkeringsbetaling ikke må forhøjes af økonomiske årsager.

Det bør derfor være forholdsvis enkelt at dokumentere:

Hvilket trafikalt problem havde kommunen identificeret?

Hvilken ændring i parkeringsadfærden ønskede kommunen at opnå?

Hvordan blev den nødvendige prisstigning beregnet?

Og hvordan kom man på baggrund af denne trafikfaglige beregning frem til netop de takster, der nu forventes at skabe omkring 120 mio. kr. i yderligere indtægter?

Hvis der derimod først er blevet besluttet, at der skulle findes et merprovenu på omkring 120 mio. kr., og beboerlicenserne derefter er blevet hævet for at levere dette provenu, mener jeg, at kommunen skylder en meget præcis forklaring på, hvordan det kan forenes med kommunens egen fortolkning af vejlovens § 90 fra 2022.

Jeg beder derfor om en fyldestgørende besvarelse samt om udlevering af de relevante juridiske notater, trafikfaglige analyser, provenuberegninger, budgetnotater og øvrige dokumenter, der ligger til grund for beslutningen.

Det handler ikke om at være for eller imod biler.

Det handler om noget langt mere principielt: Kommunen skal naturligvis holde sig inden for den hjemmel, Folketinget har givet den – også når der forhandles budget.

Jeg imødeser svar med interesse.

TAK.

Med venlig hilsen

H.B.