Deltag i beboerundersøgelsen Anmeld til Parkeringsklager
Støt arbejdet via MobilePay 106773 — 100% går til dokumentation, dialog og bedre parkering i København Læs mere →

INVITATION: POLITISK DEBATMØDE & GENERALFORSAMLING 2026 – JA TAK TIL PARKERING

Onsdag den 7. oktober 2026 kl. 17.00–19.00
Dansk Erhverv, Børsgade 4, København  (Ved siden af Børsen)

Sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen.

Ja Tak til Parkering inviterer til Politisk Debatmøde & Generalforsamling 2026 hos Dansk Erhverv.

Vi vil samle medlemmer, politikere, nøglepersoner og samarbejdspartnere til en aften, hvor vi både ser tilbage på vores første år – og ikke mindst fremad mod de mange udfordringer, der fortsat er omkring parkering, mobilitet og tilgængelighed i København.

PROGRAM

Kl. 17.00 – Velkommen hos Dansk Erhverv

Dansk Erhverv byder velkommen.

POLITISK DEBAT – HVAD SKAL DER SKE MED PARKERING OG MOBILITET I KØBENHAVN?

Vi inviterer udvalgte københavnske politikere og andre nøglepersoner til en direkte debat om blandt andet:

• Parkering og mobilitet
• Beboernes og familiernes hverdag
• Detailhandelens og erhvervslivets vilkår
• Tilgængelighed for kunder, gæster og besøgende
• Nedlæggelse af parkeringspladser
• Parkeringspriser og parkeringsafgifter
• Borgerinddragelse og nærdemokrati

Vi kommer også med nyt fra vores dialog med de københavnske politikere – og naturligvis skal vores medlemmer have mulighed for at komme til orde.

Navnene på deltagende politikere og øvrige debatdeltagere offentliggøres løbende.

NYE SAMARBEJDER – NYE INITIATIVER

Vi benytter også aftenen til at præsentere et par nye samarbejder og initiativer omkring parkering i København.

Der er spændende ting på vej – så glæd jer.

GENERALFORSAMLING 2026

Efter den politiske debat gennemfører vi den ordinære generalforsamling i henhold til foreningens vedtægter.

Dagsorden

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Formandens beretning om foreningens aktiviteter og udvikling
  3. Fremlæggelse af regnskab og budget
  4. Indkomne forslag
  5. Valg til bestyrelsen
  6. Eventuelt

VALG TIL BESTYRELSEN

Ja Tak til Parkering har på kort tid udviklet sig markant, og vi ønsker at fortsætte arbejdet med en stærk og bredt sammensat bestyrelse.

Følgende nuværende bestyrelsesmedlemmer ønsker genvalg:

Henrik Busch – formand
Susanne Lindholm
Mikkel Rise
Johan Alsø
Marianne Moegreen
Anna von Lowzow
Betina Nielsen
Marianne Worm
Carl Bokkenheuser

Martin Sibast Laugesen ønsker ikke genvalg og udtræder derfor af bestyrelsen.

Bestyrelsen foreslår samtidig følgende to nye medlemmer valgt ind:

Mads Sebbelov
Peter Ørsted

STRATEGISK RÅDGIVER

Tom Jacobsgaard er ikke medlem af bestyrelsen, men fortsætter som strategisk rådgiver for Ja Tak til Parkering og bidrager med strategisk sparring og rådgivning omkring foreningens arbejde og udvikling.

Med genvalg og de to nye kandidater lægger vi op til en stærk bestyrelse, der både kan fastholde kontinuiteten og tilføre nye kompetencer og kræfter til arbejdet.

Vi har ambitioner for Ja Tak til Parkering – og der bliver nok at tage fat på i det kommende år.

Vi glæder os til at se så mange aktive medlemmer som muligt og vi er stolte af at runde 11.000 medlemmer en af de kommende dage.

Henrik Busch

02.09.2026

← Tilbage til blog