Kære Overborgmester,

Et samlet notat om stigende leveomkostninger, boligpriser, kommunale afgifter, parkeringspolitik og konsekvenserne for børnefamilierne i København

Henrik Busch  |  Formand, JA TAK TIL PARKERING  |  20. oktober 2026

1. Indledning – København skal også være en by for almindelige familier

København er vores hovedstad. En levende storby, hvor mennesker skal kunne bo, arbejde, handle, opdrage deres børn og leve et almindeligt familieliv. Men spørgsmålet er efterhånden, om København fortsat er en by for almindelige børnefamilier – eller om vi er ved at udvikle en hovedstad, hvor det kun er mennesker med meget høje indkomster, der har råd til at bo og få hverdagen til at hænge sammen.

De seneste 5–10 år er leveomkostningerne steget markant. Boligpriserne er steget. Mange boligejere er blevet ramt af højere renter. Fødevarer, energi, forsikringer og en lang række andre nødvendige udgifter er blevet dyrere. Samtidig skal familierne betale for vuggestuer, børnehaver, fritidsordninger og transport.

Oveni kommer Københavns Kommunes parkeringspolitik. Tusindvis af borgere betaler for beboerlicenser, men har ingen garanti for at finde en parkeringsplads i nærheden af boligen. Kommunen har samtidig nedlagt parkeringspladser og gjort det vanskeligere at komme til og fra hjemmet i bil.

Det er ikke blot et spørgsmål om biler og parkeringspladser. Det er et spørgsmål om familiernes økonomi, tid, mobilitet, frihed og livskvalitet. I Foreningen JA TAK TIL PARKERING, som tæller over 11.000 medlemmer, mener vi, at den samlede belastning bør undersøges.

2. Leveomkostningerne er steget markant

Ifølge Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks er det generelle prisniveau steget med cirka 23,9 procent fra september 2016 til september 2026. En varekurv til 10.000 kr. i 2016 koster således omkring 12.400 kr. i dag. Købekraften forringes, hvis indkomsterne ikke følger med.

For børnefamilier i København vejer især bolig, renter, dagligvarer, energi, institutioner, bil, parkering, forsikringer og fritidsaktiviteter tungt. Det er summen – ikke den enkelte regning – der bestemmer familiens økonomiske råderum.

3. Boligpriser og renter – den største økonomiske belastning

Alene i 2025 steg priserne på ejerlejligheder i Region Hovedstaden med cirka 14 procent ifølge Danmarks Statistik. Det regionale tal er ikke identisk med prisudviklingen i Københavns Kommune, men illustrerer presset på boligmarkedet. Familier med behov for større bolig kan få svært ved at blive i byen.

Eksempel: Årlig og månedlig brutto renteudgift ved et boliglån på 4 mio. kr.:

Rente	Årligt	Månedligt
1 %	40.000 kr.	3.333 kr.
2 %	80.000 kr.	6.667 kr.
3 %	120.000 kr.	10.000 kr.
4 %	160.000 kr.	13.333 kr.
5 %	200.000 kr.	16.667 kr.

Ved en stigning fra 1 til 4 procent øges brutto renteudgiften i dette eksempel med 120.000 kr. om året. Beregningen er før skat, afdrag og bidrag og viser ikke faktiske historiske markedsrenter. Fastforrentede og variabelt forrentede lån rammes forskelligt.

4. Vuggestuer, børnehaver og fritidsordninger

Københavns Kommunes budgettal viser følgende udvikling i månedlige grundtakster:

Institution	2024	Budget 2026	Stigning
Vuggestue	3.800 kr.	4.172 kr.	9,8 %
Børnehave	2.120 kr.	2.333 kr.	10,0 %
Fritidshjem/KKFO	1.885 kr.	2.042 kr.	8,3 %

Fra 1. maj 2026 er der offentliggjort takster inklusive frokost på 4.289 kr. for vuggestue og 2.816 kr. for børnehave. For ét barn i hver institution er listeprisen 7.105 kr. månedligt, før søskendetilskud og eventuelt økonomisk fripladstilskud. Faktisk betaling kan derfor være lavere.

I august 2026 blev der fremsat et politisk forslag om at reducere institutionsbetalingen med 500 kr. pr. barn om måneden. Forslaget viser, at de høje leveomkostninger også er et kommunalpolitisk tema.

5. Fødevarer og dagligvarer – en udgift ingen kan vælge fra

Fødevarer er ikke luksus. Når priser på mælk, brød, kød, grøntsager og øvrige dagligvarer stiger, rammer det alle familier. Det generelle prisindeks dækker dog mere end fødevarer, så udviklingen i madpriser skal dokumenteres særskilt.

Et illustrativt madbudget på 7.000 kr. om måneden, som stiger 25 procent, bliver til 8.750 kr. – eller 21.000 kr. mere om året. Dette er et regneeksempel og ikke en opgjort fødevareprisstigning.

6. Bilen – ofte en nødvendighed, ikke et luksusgode

For mange familier er bilen nødvendig til arbejde, institutionshentning, indkøb, familiebesøg og fritidsaktiviteter. Det gælder især ved skiftende arbejdstider og dårlige kollektive forbindelser.

CO₂-afgiften på benzin uden biobrændstof er steget fra 42,4 øre pr. liter i 2021 til 204,6 øre i 2026. For diesel er den tilsvarende sats steget fra 47,0 til 227,1 øre. Andre afgifter er samtidig ændret, så tallene kan ikke bruges som mål for ændringen i den samlede brændstofafgift eller pumpeprisen.

Familiernes biløkonomi omfatter også ejerafgift, forsikring, service, reparationer, dæk og værditab. I København kommer parkering oveni.

7. Parkeringslicenser – betaling uden garanti for en plads

Biltype	Årlig licens i 2026
Elbil	1.235 kr.
Meget brændstoføkonomisk bil	1.855 kr.
Mellemklasse	2.670 kr.
Højt brændstofforbrug	6.135 kr.

En beboerlicens giver adgang til at parkere efter zonens regler, men garanterer ikke en ledig plads. Det er en særlig belastning, når kapaciteten samtidig reduceres.

I Middelalderbyen blev det i 2023 besluttet at omlægge omkring 600 parkeringspladser. Kommunen har oplyst, at 525 var omlagt; en politisk aftale fra juni 2026 indebar blandt andet genetablering af 50 pladser til særlige formål og udskydelse af 75 yderligere omlægninger. Kommunen har desuden aftaler om cirka 2.400 private pladser fordelt på ti licenszoner. Det bør dokumenteres, hvor mange der reelt kan bruges af beboerne, og hvor langt de ligger fra boligerne.

8. Den skjulte regning – familiernes tabte tid

Borgere fortæller om parkeringssøgetider fra 20 minutter til over en time. Disse beretninger bør undersøges gennem systematiske målinger. Men selv som regneeksempler viser de, hvor stor den mulige belastning er.

Søgetid pr. dag	Timer pr. år	Tidsværdi á 150 kr./time
20 min.	77	11.500 kr.
40 min.	153	23.000 kr.
60 min.	230	34.500 kr.

Eksemplerne bygger på fem hverdage om ugen og 46 uger om året. Tidsværdien er ikke en kontant udgift og tallene er ikke dokumenterede gennemsnit. Ved 40 minutter dagligt mister familien dog omkring 153 timer – næsten fire arbejdsuger – som kunne være brugt sammen med børnene. Der kan også komme ekstra brændstofforbrug og lokal trafik.

9. Hvad koster det samlet at være børnefamilie i København?

Nedenstående er et illustrativt budget for to voksne, to børn og én bil – ikke et statistisk gennemsnit:

Udgift	Pr. måned	Pr. år
Bolig, lån, fællesudgifter og forsyning	22.000 kr.	264.000 kr.
Daginstitutioner efter antaget tilskud	5.000 kr.	60.000 kr.
Mad og dagligvarer	8.500 kr.	102.000 kr.
Bil, brændstof, forsikring og drift	4.500 kr.	54.000 kr.
Parkering og beboerlicens	600 kr.	7.200 kr.
Telefon, internet og øvrige forsikringer	2.500 kr.	30.000 kr.
Tøj, fritid og børneaktiviteter	3.500 kr.	42.000 kr.
SAMLEDE UDGIFTER	46.600 kr.	559.200 kr.

Ved en indkomst efter skat på 55.000 kr. månedligt er der i dette eksempel 8.400 kr. tilbage til opsparing, ferie, uforudsete udgifter og poster, der ikke er medtaget. En rentestigning eller nye transportudgifter kan hurtigt presse råderummet.

10. Er København ved at miste sine børnefamilier?

København skal også være en by for lærere, pædagoger, sygeplejersker, håndværkere, butiksansatte, selvstændige og deres familier. Høje boligpriser og besværlig mobilitet kan gøre fraflytning mere attraktiv. Men påstanden om, at børnefamilier faktisk flytter ud i stigende omfang på grund af parkering, kræver dokumentation.

Vi ønsker tal for antallet af børnefamilier fra 2016 til 2026, årlige til- og fraflytninger, destinationskommuner, flytninger efter første og andet barn samt undersøgelser af årsagerne: boligpris, økonomi, transport og parkering.

11. Københavns Kommune har også et økonomisk ansvar

Kommunen bestemmer ikke internationale oliepriser, fødevarepriser eller realkreditrenter. Men den bestemmer over kommunale parkeringsregler, dele af institutionsvilkårene og lokal parkeringskapacitet. Derfor må politikerne også vurdere, om deres beslutninger gør familiernes hverdag lettere eller sværere.

JA TAK TIL PARKERING har tidligere peget på samlede parkeringsindtægter tæt på 800 mio. kr. årligt fra betaling, licenser og afgifter. Beløbet og fordelingen mellem kommune og stat bør afstemmes med de seneste officielle regnskaber før offentlig anvendelse som endeligt nøgletal. Parkering er ikke kun et spørgsmål om indtægter, men også en del af hovedstadens nødvendige infrastruktur.

12. Hvad kræver JA TAK TIL PARKERING?

1. En samlet analyse af børnefamiliernes leveomkostninger og kommunale beslutningers betydning.

2. Dokumentation af børnefamiliers til- og fraflytning gennem ti år.

3. Stop for yderligere nedlæggelser af almindelige parkeringspladser, indtil konsekvenserne er undersøgt.

4. Bedre sammenhæng mellem udstedte beboerlicenser og faktisk parkeringskapacitet.

5. Målinger af parkeringssøgetid og konsekvenser for trafik, miljø og familieliv.

6. Reelt anvendelige alternativer, herunder parkeringshuse i rimelig afstand – som udgangspunkt højst 400 meter.

7. Undersøgelse af, om flere delebiler og elbiler kan henvises til parkeringshuse.

8. Direkte inddragelse af børnefamilier i beslutninger om mobilitet og parkering.

13. Konklusion – hvem skal København være en by for?

Der er noget grundlæggende galt, hvis almindelige børnefamilier skal kæmpe stadig hårdere for at få økonomien og hverdagen til at hænge sammen i vores hovedstad. Det er dyrt at bo, finansiere bolig, have børn i institution, købe dagligvarer og holde bil. Når kommunen oveni gør det vanskeligere at bruge bilen og finde parkering, er det også et spørgsmål om politiske prioriteringer.

For børnefamilierne handler det ikke om at parkere lige foran hoveddøren hver dag. Det handler om at kunne komme hjem fra arbejde, hente børn, handle ind, parkere inden for rimelig afstand og få familielivet til at fungere. Det handler om tid, økonomi og frihed.

En levende hovedstad har brug for børn, familier, arbejdspladser, butikker, virksomheder og mennesker med forskellige behov. Vi skal udvikle København – ikke afvikle mulighederne for et almindeligt familieliv i byen.

Vil vi have en hovedstad for alle – eller kun for dem, der har råd til at betale sig ud af problemerne?

14. Datagrundlag og yderligere dokumentation

Notatet er baseret på foreløbige officielle pris-, takst- og afgiftsoplysninger samt JA TAK TIL PARKERINGs tidligere indsamlede materiale. En fuldstændig historisk analyse kræver yderligere tidsserier for boligpriser og huslejer, realkreditrenter, fødevarepriser, energi, institutionstakster, brændstofpriser og afgifter, beboerlicenser, løn og disponible indkomster, flyttestatistik samt parkeringssøgetid.

Centrale kilder: Danmarks Statistik (dst.dk og statistikbanken.dk), Københavns Kommune (kk.dk), Danmarks Nationalbank (nationalbanken.dk) og Skatteministeriet (skm.dk).

Henrik Busch | Formand, Foreningen JA TAK TIL PARKERING | www.jataktilparkering.dk & https://www.facebook.com/groups/1305162653909119

19.10.2026