OPRÅB TIL POLITIKERNE

Kære Christiansborg, Kære Rådhus,

Det her handler ikke om børnecheck, ældrecheck, fødevarecheck eller differentieret moms!

DET HER HANDLER OM LIVET OG HVERDAGEN for mange, mange mennesker!

NU MÅ POLITIKERNE SNART STOPPE MED AT BLANDE SIG I OM VI SKAL EJE EN BIL – HVILKEN TYPE BIL VI SKAL EJE – HVOR VI MÅ BRUGE DEN – HVOR VI KAN PARKERE DEN – OG OM VI OVERHOVEDET KAN PARKERE DEN

Debatten om bilafgifter blusser op igen. En politiker foreslår én fast afgift pr. nummerplade og vil afskaffe registreringsafgift, elafgift samt benzin- og dieselafgifter. Andre taler om kilometerafgifter, særafgifter og nye modeller for at “styre” bilparken.

Parkering er blevet et helvede i København og nu også i andre større byer og de seneste 7-8måneder viser med alt ønskelig tydelighed at der skal gøres noget ikke kun lokalt med også nationalt.

Der tales om Roadpricing og genopfindelsen af den dengang meget tåbelige ”Betalingsring” – hvor Statsministeren så lovede: ”Der kommer en god løsning i morgen”! Det husker sikkert flere af os så tydelig. Årsagen til at Betalingsringen blev droppet var bla. Fordi alternativerne IKKE var på plads. Metroen var ikke udbygget som i dag (den skal vi have mere af) men den kollektive transport var håbløs dyr, uden sikkerhed for tog til tiden (det døjer vi så fortsat med -og man kan undre sig over at Christiansborg accepterer at DSB bare skal køre 87% tog til tiden så er det godt nok) HVIS man vil have nogle af bilfolket i den kollektive skal det være på plads som et værdigt alternativ – men man skal også huske at bilen for mange er et arbejdsredskab. Sælgerne der skal ud til kunder, Håndværkerne som rykker ud når vi har brug for dem, bedsteforældre der hjælper børnene med børnebørn til sport og andre fritidsaktiviteter – osv. osv. Ting der skal vide!

Men det grundlæggende spørgsmål er langt vigtigere:

Hvorfor skal staten og kommunerne i det hele taget blande sig så massivt i, hvilken bil vi ejer – og om vi overhovedet må eje en?

For år tilbage udgjorde registreringsafgiften alene omkring 45 milliarder kroner i statens budget. Siden da er afgiftsmodellen lavet om og om igen. Hver gang med nye lag, nye reguleringer, nye beregninger og nye politiske hensyn. Resultatet er et system, der er blevet så komplekst, at selv eksperter har svært ved at gennemskue det.

Samtidig ser vi en politisk tendens – både på Christiansborg og på Københavns Rådhus – hvor ønsket om at regulere bilismen breder sig langt ud over det rimelige.

Det handler ikke længere kun om afgifter.

Det handler om, hvilken bil du bør vælge.
Om du bør køre i el, benzin eller diesel.
Om du bør køre overhovedet.
Om du må parkere i din egen by.
Og om der overhovedet er en plads til dig.

Det er et indgreb i helt almindelige menneskers frihedsrettigheder, når bilejere placeres i et så snævert beslutningsvindue, at mange reelt presses til at fravælge bilen – ikke fordi deres behov er væk, men fordi politikere mener, at de ved bedre.

Fortællingen om, at bilernes udledning er det altoverskyggende problem, er i dag langt mere nuanceret end den politiske retorik. Vi er midt i en massiv omstilling af bilparken. Teknologien udvikler sig. Effektiviteten forbedres. Udledningen falder. Alligevel reguleres der hårdere og hårdere.

I København ser vi det tydeligst.

Enhedslisten, SF og Liberal Alliance har – i forskellige konstellationer – været med til at gennemføre beslutninger, som direkte påvirker beboere, erhvervsliv, gæster og kunder. 139.000 bilejere i København. Omkring 300.000 borgere med adgang til bil. Det er cirka halvdelen af byens indbyggere.

Alligevel træffes der beslutninger, som om bilister er en marginal gruppe.

Siden sommer har vi kunnet dokumentere, at en række beslutninger er gennemført uden tilstrækkelige konsekvensberegninger, uden fyldestgørende data og i flere tilfælde uden reel borgerinddragelse. Resultatet mærkes tydeligt:

Børnefamilier får en hverdag, der ikke hænger sammen.
Ældre og handicappede oplever større utryghed.
Enlige presses logistisk og økonomisk.
Butikker melder om færre kunder.
Virksomheder har sværere ved at tiltrække medarbejdere og få kunder til møder, når kollektiv transport ikke er et realistisk alternativ.

Hvis så også lige skal runde det forhold at Teknik- & Miljøforvaltningen gik udenom Regionen i omlægningen af P-Pladser ved Rigshospitalet som i forvejen er er et max. Presset sted skal også med i ligningen, ligesom man ”Glemte” at tage lokaludvalget med på Østerbro i en anden sag om P-pladser.

Handicappladserne overser man også og nedlægger på stribe mens der bygges om imellem 1 og 5 år på steder inden midt i byen og tror så at de handicappede holder op med at være handicappede til byggeriet er færdigt. Vi har så mange konkrete eksempler og beviser på at der er noget galt og at ”nogen” nu på træde i karakter. Vi stopper IKKE før der er løsninger.

Det er ikke ideologi. Det er hverdagslogistik.

Derfor stiftede vi den 5. juni sidste år foreningen JA TAK TIL PARKERING. Med næsten 10.000 medlemmer og et stigende antal hver eneste uge har vi bevist, at det her ikke er en nichedebat. Det er en folkesag.

Vi ser samtidig, at Københavns Kommune i 2025 forventer at opkræve omkring 717 millioner kroner i parkeringsindtægter og afgifter. Det svarer til cirka 61 procent af landets samlede indtægter på området.

Er det rimeligt?
Er det proportionalt?
Er det i balance med borgernes behov?
Og er det i overensstemmelse med intentionerne bag lovgivningen?

Det er spørgsmål, der fortjener en seriøs national debat.

Bilpolitikken må ikke blive et moralsk projekt, hvor almindelige mennesker udskammes for at få deres hverdag til at fungere. Bilen er for mange ikke luksus. Den er et arbejdsredskab, en nødvendighed, en forudsætning for at få familieliv, job og fritid til at hænge sammen.

Der skal sættes en stopper for den udvikling, hvor politiske flertal tror, at de kan detailstyre borgernes transportvalg uden at forstå de konkrete konsekvenser.

Vi ønsker en rimelig, gennemsigtig og frihedsrespekterende tilgang. Ikke ideologisk detailregulering.

JA TAK TIL PARKERING har medlemmer over hele landet, og vi vokser. Flere og flere fra andre store byer melder sig ind, fordi de oplever samme pres.

Det her stopper ikke af sig selv.

Spørgsmålet er nu:
Hvilke partier på Christiansborg vil tage det alvorligt i den kommende valgkamp?

Vi er mange. Og vi bliver flere i foreningen og vi har lovet dem at vi vil tages seriøst og det håber vi så at DU og I forstår. – Prøv venligst at sætte jer ind i hvad der sker – ved at læse nedenstående små eksempler her i mailen.

Se med her hvis I vil vide hvad der sker udenfor murene på Christiansborg – https://www.facebook.com/groups/1305162653909119  – Jeg kan sige at vi har og får hver dag så mange veldokumenterede historier, fotos af oplevelser fra det I alle kalder ”De almindelige danskere” når I omtaler OS! – Dem kan se på vores sociale medier og jeg har bragt et par nederst i denne mail som service.

Foreningen håber at I stepper op og tænker på hvordan tingene har udviklet sig på bil og parkeringssiden – at vil stille jer selv samme spørgsmål som vi gør -også omkring opsætningen at en teknologi med ladestandere der sikkert er forældet om 1-3 år – det der sker i København vil være en farce – men det vil tiden vise og kun de dygtigste har tænkt de næste skaktræk i hvordan tingene udvikler sig. Jeg tror desværre at nogen har truffet ret forkerte beslutninger -jeg ved og har fået bekræftet at Københavns Kommune har oplagt P-pladser (Nedlagt 70% af pladserne i Middelalderbyen) UDEN konsekvensberegning , uden plan og økonomi til at service de byrum bilerne efterlader – det er en og bliver en meget kritisk sag for beslutningstagerne.

Bestyrelsen i JA TAK TIL PARKERING stiller meget gerne op til dialog med de af jer som føler at vi sammen har en opgave at løse. VI er ikke politisk funderet -men ved godt hvor venner og ”fjender” er, men elsker samtalen i troen på og håbet om at der kan ske fremskridt – mest af alt for de mange, mange borgere der hver dag rammes af disse tåbelige hverdagssituationer som kan løses hvor der er vilje er der vej!

Vil du dialog så skriv retur – vi er nødt til at få set på det her – I er nødt til at gøre noget ved det – inden temperamenterne løber af med folk.

Henrik Busch